Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgang til børnehave

Børnehave start.

Når dit barn starter i børnehave eller overflyttes mellem afdelingerne, har I allerede god erfaring med ”at gå i institution”. Derfor kan vi tilpasse starten til jeres barns og familiens behov. Alle børn i vuggestuen bliver overflyttet til børnehaven, når de er omkring 2 år og 10 måneder eller lige efter, de er blevet børnehavebørn afhængigt af, hvornår pladserne bliver ledige i børnehaven.    

Aftal med børnehaven, hvordan det er bedst for jeres familie, og giv gerne dit barn nogle korte dage ved overflytningen. Når dit barn starter får i udleveret en velkomstpjece med gode råd for en god indkøring. Hvis du gerne vil se den så tag fat i personale eller leder og vi sender den til jer.

Kommer dit barn direkte fra vores vuggestue, vil vi opstarte ugentlig besøg/indkøring, ture, og fælles leg på legepladsen inden barnets opstart i børnehaven. 

I børnehaven opdeler vi ikke børnene i alder, i forhold til aktiviteter, ture mm. Men for at de mindre børn i børnehaven kan forstår at de større børn kan få lov til nogle flere ting selv, er børnene opdelt i årgange: Lille gruppe (2-4), Mellemgruppe (4-5), Storegruppe (5-6). Når storegruppen stopper i maj, rykker mellemgruppen op og bliver storegruppe. Disse grupper bruges også når der inviteres til fødselsdage, hvor man enten inviterer hele stuen, eller den gruppe barnet er i.

Dokumenter

Velkommen børnehaven.pdf

Shape Created with Sketch.